Papirfremstilling med vandmærker

Papiret kan enten være håndlavet (bøttepapir), eller maskinfremstillet (maskinpapir).

Håndlavet papir. Papirformen er en slags si - en lav kant, hvor der i bunden er udspændt et fint trådnet, der enten er vævet sammen på kryds og tværs, eller kun har vandrette tråde. På nettet er fastsyet vandmærker. Det kan være støbte forme, som den danske vandmærkekrone vist til højre. Randvandmærket er tilsvarende fastsyet med messingtråde. Der tages en passende mængde papirmasse op i formen, og det fordeles jævnt. Hvor der er vandmærker, bliver papiret tyndere, hvilket tydeligt ses, hvis man holder frimærket op mod lyset. Så løsnes papiret forsigtigt fra formen, og lægges på et stykke filt. Filt ovenpå - nyt lag papir osv. Der efter presses bunken sammen for at få det sidste vand ud. Papiret hænges til tørre, hvorefter det behandles med lim og kridt. Til sidst presses papiret, og er klar til selve trykkeprocessen. 

I det håndlavede papir ligger alle fibrene forskelligt. Det er derfor lige nemt eller svært at rykke det over i lodret - som i vandret - retning. 

Maskinpapir. Maskinpapir er fremstillet på samme måde, men i en mekanisk proces, hvor formen er et bånd. De forskellige processer foregår ud af dette bånd, hvor begge sider af papiret behandles. I maskinpapiret ensrettes fibrene i båndets kørselsretning. Det er derfor nemmest at rive et ark igennem lodret.

Forskellige "sikkerhedspapirer". Med den teknologi der findes i dag, er det blevet meget lettere at fremstille falske frimærker, og der dukker da fra tid til anden også sager op, hvor det er blevet forsøgt. I frimærkets barndom prøvede postvæsenerne alle mulige krumspring for at udgå at frimærkerne blev forfalsket og efterlavet.

Bundtryk.De første danske frimærker havde et bundtryk af fine bølgede linier trykt i kobbertryk. Trykket er vendt i flere forskellige kombinationer. Bundtrykket kan også være et præparat, der først viser sig ved en bestemt kemisk påvirkning som i visse tyske staters frimærker.

Krideret papir. Havde man papir af ringe kvalitet, blev papiret forbedret ved at pålægge et kridtlag inden trykningen. Metoden kunne også benyttes ved sikring mod efterligninger. Pas på med disse mærker. De ældre russiske er f.eks. ikke vandfaste. En nål vil markere en mørk streg på papiret.

Silketrådspapir.I dette papir er der indlagt silketråd eller stumper af sådanne - ofte farvede. Det kendes i England, Bayern og i Schweiz.

Glanspapir. Ligner krideret papir, men der kommer ikke en mørk streg efter en nål. Dette papir kan oftest tåle behandling med vand.

Lakpapir.Lak benyttet som beskyttelsesmiddel. Østrig har frimærker, der har skrå lakstriber ned over frimærket.

Vandmærker. Det bedst kendte beskyttelsesmiddel er dog vandmærker. Kendskab til alle de forskellige vandmærker er vigtig. De findes aftegnet i frimærkekataloger.

Indkøbskurv

Kalender - 13. Dec. 2017

Den Tofarvedes seminar er flyttet

5. Jan. 2018 - 00:01

Møde

Den tofarvede studiegruppe afholder seminar 2018 på Marinestation Odden.

Læs mere

Byttedag i Bolbro Hallen

14. Jan. 2018 - 10:00

Byttedage

I Bolbro Hallen på Friggasvej 14, 5200 Odense V.Krejlerborde kan bestilles på tlf. 40 16 78 09. 
 

Læs mere

Byttedag Hadsund

14. Jan. 2018 - 10:01

Byttedage

Foregår på Hadsund Skole

Læs mere

Formidlingssalg Mønt og frimærkeklubben Hanherred

20. Jan. 2018 - 11:00

Auktion

I Mølleparkcenteret Elmevej 1 9460 Brovst med eftersyn fra kl. 9.00

Læs mere

Byttedag Aalborg Philatelistklub

21. Jan. 2018 - 09:00

Byttedage

Uden handlere og krejlere, kun byt, på Vejgaard bibliotek, nærmere info følger

Læs mere

Se hele kalenderen ...