Papirfremstilling med vandmærker

Papiret kan enten være håndlavet (bøttepapir), eller maskinfremstillet (maskinpapir).

Håndlavet papir. Papirformen er en slags si - en lav kant, hvor der i bunden er udspændt et fint trådnet, der enten er vævet sammen på kryds og tværs, eller kun har vandrette tråde. På nettet er fastsyet vandmærker. Det kan være støbte forme, som den danske vandmærkekrone vist til højre. Randvandmærket er tilsvarende fastsyet med messingtråde. Der tages en passende mængde papirmasse op i formen, og det fordeles jævnt. Hvor der er vandmærker, bliver papiret tyndere, hvilket tydeligt ses, hvis man holder frimærket op mod lyset. Så løsnes papiret forsigtigt fra formen, og lægges på et stykke filt. Filt ovenpå - nyt lag papir osv. Der efter presses bunken sammen for at få det sidste vand ud. Papiret hænges til tørre, hvorefter det behandles med lim og kridt. Til sidst presses papiret, og er klar til selve trykkeprocessen. 

I det håndlavede papir ligger alle fibrene forskelligt. Det er derfor lige nemt eller svært at rykke det over i lodret - som i vandret - retning. 

Maskinpapir. Maskinpapir er fremstillet på samme måde, men i en mekanisk proces, hvor formen er et bånd. De forskellige processer foregår ud af dette bånd, hvor begge sider af papiret behandles. I maskinpapiret ensrettes fibrene i båndets kørselsretning. Det er derfor nemmest at rive et ark igennem lodret.

Forskellige "sikkerhedspapirer". Med den teknologi der findes i dag, er det blevet meget lettere at fremstille falske frimærker, og der dukker da fra tid til anden også sager op, hvor det er blevet forsøgt. I frimærkets barndom prøvede postvæsenerne alle mulige krumspring for at udgå at frimærkerne blev forfalsket og efterlavet.

Bundtryk.De første danske frimærker havde et bundtryk af fine bølgede linier trykt i kobbertryk. Trykket er vendt i flere forskellige kombinationer. Bundtrykket kan også være et præparat, der først viser sig ved en bestemt kemisk påvirkning som i visse tyske staters frimærker.

Krideret papir. Havde man papir af ringe kvalitet, blev papiret forbedret ved at pålægge et kridtlag inden trykningen. Metoden kunne også benyttes ved sikring mod efterligninger. Pas på med disse mærker. De ældre russiske er f.eks. ikke vandfaste. En nål vil markere en mørk streg på papiret.

Silketrådspapir.I dette papir er der indlagt silketråd eller stumper af sådanne - ofte farvede. Det kendes i England, Bayern og i Schweiz.

Glanspapir. Ligner krideret papir, men der kommer ikke en mørk streg efter en nål. Dette papir kan oftest tåle behandling med vand.

Lakpapir.Lak benyttet som beskyttelsesmiddel. Østrig har frimærker, der har skrå lakstriber ned over frimærket.

Vandmærker. Det bedst kendte beskyttelsesmiddel er dog vandmærker. Kendskab til alle de forskellige vandmærker er vigtig. De findes aftegnet i frimærkekataloger.

Indkøbskurv

Kalender - 25. May. 2018

DFF stiftet den 27. maj 1978

25. May. 2018 - 14:01

Møde

Der afholdes jubilæumsreception i DFFs lokaler: Priorparken 860, Brøndby FREDAG d. 25. maj kl. 14-17

Læs mere

Hillerød Philatelistklub deltager iSlotssø Byfest

1. Jun. 2018 - 00:00

Udstillinger

Vi deltager med en campingvogn på Torvet: dialog med fremmødte/hvervning nye medlemmer/vurdering

Læs mere

Sommerbyttemøde i Vejle.

2. Jun. 2018 - 09:00

Byttedage

CafeNoden på Syddansk Erhvervsskole Boulevarden 36 71 Vejle - gode parkeringsforhold og ingen entre.

Læs mere

Nordia 2018 på Island

8. Jun. 2018 - 00:01

Udstillinger

Nordia 2018 foregår i år i Gardabær på Island. Se mere på nordia2018.is. Søren Juhl Hansen er dansk

Læs mere

Estex 2018

13. Jul. 2018 - 00:00

Udstillinger

International udstilling i Estland

Læs mere

Se hele kalenderen ...