Danfil.dk - Nyheder

(Ialt: 357 nyheder)

Side 8 ud af 24

Forige     4   5   6   7   8   9   10   11   12       Næste

Torben Hjørne tildelt Danmark-Medaillen

Danmark-Medaillen så dagens lys begyndelsen af 1930erne og er en kunstnerisk udført Plakette. På forsiden bærer den Medaillens og indstifterens navne og på bagsiden inskriptionen: For fortjenstfuldt arbejde for dansk filateli. Udvalget bag Danmark-Medaillen består af Niels Kr. Hansen (formand), Søren Chr. Jensen (sekretær) og Karsten Jensen (menigt medlem). DFFs bestyrelse har vedtaget, at en vigtig præmis for at kunne tildeles medaillen er, at vedkommende har skrevet en eller anden form for litteratur om filateli og i 2017 blev Torben Hjørne tildelt medaillen lørdag den 28. oktober ifm. Palmarès på Nordia 2017 for en meget stor indsats inden for Grønlands filateli i kraft af mange artikler og bøger om emnet. Stort tillykke til Torben Hjørne. Irene Henriksen

Oprettet: 1. November 2017

Stor tak til Vejle Frimærkeklub

Fra Danmarks Filatelist Forbunds side skal lyde en stor tak og tillykke til Vejle Frimærkeklub og alle deres hjælpere for et supergodt arrangeret Nordia 2017. Der var rigtig mange spændende eksponater at se på og ikke mindst alle de mange andre aktiviteter rundt på hele messen. Lige fra veteranbiler, ungdomshjørne, mange handlere, specialklubber, postvæsner fra de nordiske lande, Sirius patruljens hundeslæde, en stor isbjørn osv. Et kæmpe arrangement, hvor der var tænkt på både småt og stort. Irene Henriksen

Oprettet: 31. Oktober 2017

Mange nye medlemmer

Stemningsbillede fra Nordia 2017 hvor DFF havde nogle fantastiske dage. Vi fik mange gode snakke med både medlemmer og ikke medlemmer og på landsplan fik vi 12 nye medlemmer. De respektive klubber hører fra os ret hurtigt. Irene Henriksen

Oprettet: 30. Oktober 2017

Resultatliste Nordia

Nordia 2017 i DGI huset i Vejle blev en udstilling med rigtig mange flotte eksponater, rigtig mange besøgende og i det hele taget en udstilling med rigtig mange aktiviteter. Lørdag aften var der palmarès hvor der blev uddelt mange medajler og gaver. Her skal nævnes nogle af alle de danske udstillere, der opnåede flotte resultater. Grand Prix national blev vundet af Torben Malm (stor guld), Master Class nordisk mester blev vundet af Lars Engelbrecht (stor guld). Desuden fik Leif W. Rasmussen og Tom Lauridsen stor guld.
Følgende fik guld: litteratur: Karsten Jensen - traditionel filateli: Ivan Refsgaard Jensen - posthistorie: Philip Rasmussen, Steen Jack Petersen og Carsten Bjerg - luftpost: Torben Norup Sørensen - revenues: Jan Læby. Stort tillykke til alle - ikke mindst til alle de der ikke er nævnt her. 
Hele resultatlisten kan ses her  Irene Henriksen

Oprettet: 30. Oktober 2017

I morgen går det løs

Glæd jer til 3 spændende dage i Spektrum i Vejle når der i morgen kl. 11 åbnes for dørene til det største frimærke arrangement på jysk jord. Der er så meget at se på, at kun et besøg kan retfærdiggøre det hele. Håber vi ser jer. Irene Henriksen 

Oprettet: 26. Oktober 2017

Mange spændende foredrag på Nordia 2017

På de 3 udstillingsdage vil der hver dag være flere spændene og underholdende foredrag. Fredag begynder med Ulrik Lauridsen om Dansk Vest Indien In my Grandfathers FOTOsteps i Hal 1. Søren Nordklint fortæller om WW2 Koncentrationslejrpost i foredragslokale Gorm på 1. sal. (Engelsk udgave). Og foredraget om Nordiske postkorttegnere med Per Sørensen, ligeledes i Gorm.
Lørdagens første foredrag er i Thyra med Jens Bonde, der fortæller om Sirius, slædehundepatruljen i Grønland (Engelsk udgave). Birthe King deler ud om sin viden om De danske flygtningelejre 1945-49 i Gorm. I Thyra følger vi op med mere Grønland, når Pertii Frandsen fortæller om sine 19 fantastiske år i  Quasigannguit, Tasiilaq og Nuuk.
Lørdagens sidste foredrag er i Gorm, hvor Ib Krarup Rasmussen fortæller om Dansk Vest Indien eksponaterne fra G.A. Hagemann og Torben Geill, der er udlånt fra Enigma (Postmuseet). Begge disse fantastiske samlinger kan ses i Hal 1.
Søndagen begynder i Thyra med Sirius patruljen i Grønland ved Jens Bonde, denne gang den danske udgave. Også i Thyra Anne Walbom med Dansk Vest Indien Emilie Langkjær – postkortpioner på St. Croix 1898-1913. WW2 Koncentrationslejrpost (dansk udgave) foregår i Gorm igen ved Søren Nordklint. Vi runder alle foredragene af i Gorm med Djursland Filatelistiske Højskoles What is Polar Philately med Alan Warren og Hal Vogel, der står for dette. Irene Henriksen

Oprettet: 24. Oktober 2017

Udstillerliste og udstillingskatalog Nordia 2017

Du kan allerede nu se hvilke samlinger der vil være at finde på Nordia 2017, udstillerlisten kan findes her .
Nordia 2017 udgiver et flot udstillingskatalog på ikke færre end 144 sider. Kataloget indeholder en lang række spændende og bevaringsværdige artikler, bl.a. om Dansk Vest Indien, Polarpost og lokale posthistoriske sjældenheder.
Endvidere er der fuldstændigt program, udstillerliste med de over 1100 rammer, handleroversigt, tegninger over udstillingshallerne og foyeren osv.
Dette katalog er et must have, og kan købes ved indgangene til de to Nordia udstillingshaller til den uhørt lave pris: 30 kr. pr. stk. Irene Henriksen

Oprettet: 23. Oktober 2017

Køb alle slags postfriske på Samlermessen

Du kan købe postfriske frimærker, både de nyeste og de tidligere med gummi, hos Danmarks Filatelist Forbund på Den Nordsjællandske Samlerdag i FrederiksborgCentret i Hillerød lørdag den 21. oktober fra kl. 10-16. Irene Henriksen

Oprettet: 20. Oktober 2017

NYT på Nordia 2017 programmet

Nordia 2017 har i dag offentliggjort følgende nyhed: 
PostNord præsenterer deres gravør, Bertil Skov Jørgensen på deres stand på Nordia, hvor han vil signere egne produkter på følgende tidspunkter: fredag d. 27.10 fra 15.00-17.00 og lørdag d. 28.10 fra 10.00 -11.00 og igen fra 14.00-15.00.
Bertil Skov Jørgensen har bland andet designet de 3 Nordia 2017 udstillingsmærker med specielle Vejle-motiver. Her vises 8 kr. mærket, der kommer også et 16 kr. og et 25 kr. mærke. Irene Henriksen

Oprettet: 18. Oktober 2017

Stemningsbillede fra Esbjerg

Stemningsbillede fra samler/byttemessen 14.10 med mange handlere, samlere og ikke mindst gæster :-). Der blev vurderet frimærker, postkort og mønter, afholdt 2 foredrag og tag selv bordet var som altid tiltrækkende for store og små. Dagen var arrangeret af Frimærkeklubben Sydvest og foregik på Torvet i Sædding Centret i Esbjerg. Klubben fik desuden  et nyt medlem. Irene Henriksen

Oprettet: 15. Oktober 2017

Stor samler og byttemesse i Esbjerg

Lørdag den 14. oktober kl. 9.30 - 14 afholdes en stor samler- og byttemesse på Torvet i Sædding Centret, Fyrvej 34 Esbjerg arrangeret af Frimærkelubben Sydvest. Der vises samlinger af modellastbiler, dukker, militæreffekter, glas og mange andre spændende ting. Du kan købe frimærker, postkort, breve m.m.hos 11 forhandlere samt nye postfriske frimærker fra PostNord. Der vises flotte samlinger af bl.a. gamle Esbjerg postkort. Det er muligt at få vurderet både frimærker, postkort og mønter. Irene Henriksen

Oprettet: 12. Oktober 2017

DFT nr 5 2017

Medlemmer af og abonnenter hos DFF kan nu læse DFT nr. 5 2017 her på siden. Du skal blot logge dig ind. Er du endnu ikke medlem, er det en oplagt mulighed at blive det nu og dermed få endnu en fordel ved at være med. Kontakt os for nærmere oplysninger, info for kontakt findes i menuen til venstre. Irene Henriksen

Oprettet: 9. Oktober 2017

Årets Europa frimærke 2017

Temaet for årets Europa mærker er slotte og Europa har mange smukke slotte. Dette har dog også været en udfordring for bla. Grønland, da der ingen slotte er i Grønland. Det er dog løst på smukkeste vis, ved at illustrere nogle af naturens slotte, dette mærke er dog ikke vist her. Det er derimod vinderen fra Finland, hvor kreativiteten også har været stor idet man valgte en smuk sneborg. Andenpladsen blev delt mellem Åland og Italien og her er der tale om regulære borge, nemlig Kastelholm fra Åland og Castello Scaligero fra Italien. På tredjeplads kom Lichtenstein med en serie på to mærker af meget kendte borge. Irene Henriksen

Oprettet: 9. Oktober 2017

Frimærkemarked i Holstebro

Holstebro Filatelist Klub afholdt i dag det tilbagevendende frimærkemarked og byttedag i Mejrup Hallen med handlere, møntklub, Det gamle Postkontor osv. Jeg var desværre selv forhindret i at deltage, men efter fotos at dømme, var det godt besøgt. Foto der er taget af Leif Ørndorf viser Egon Jepsen og Henry Christensen. Irene Henriksen

Oprettet: 8. Oktober 2017

Mit liv ved postvæsenet

Foredragsholderen på klubmødet den 20. september i Hornslet FrimærkeKlub var forhenværende postmester Flemming Nielsen der berettede om et lang liv i postvæsenets tjeneste. Det blev til en meget hyggelig og fornøjelig aften, hvor Flemming delte ud af sine erindringen efter mange år i postvæsenets tjeneste. Startende som reserve post og over det rullende postkontor for til sidst at slutte sin karriere som postmester i Hornslet.  Hornslet Frimærkeklub/Irene Henriksen

Oprettet: 4. Oktober 2017

Forige     4   5   6   7   8   9   10   11   12       Næste
Indkøbskurv

Kalender - 22. Jun. 2018

Estex 2018

13. Jul. 2018 - 00:01

Udstillinger

International udstilling i Tallinn, Estland

Læs mere

Praga 2018

15. Aug. 2018 - 00:00

Udstillinger

FEPA udstilling i Prag

Læs mere

Malmex 2018 den nationale udstilling Malmø

31. Aug. 2018 - 11:01

Udstillinger

Arrangeres i samarbejde med DFF. Foregår i Malmömässan Mässgatan 6 215 32 Malmö (Hyllie).

Læs mere

Propagandaudstilling Helsingør 90 års jubilæum

6. Sep. 2018 - 10:00

Frimærkets Dag

Helsingør Bycenter ifm. Frimærkets Dag

Læs mere

Frimærkets Dag 2018

8. Sep. 2018 - 00:00

Frimærkets Dag

Datoen er nu fastlagt, nærmere info følger

Læs mere

Se hele kalenderen ...