Velkommen til Danmarks Filatelist Forbund

Mailadresse til login

Vi beder dig om at indtaste din mailadresse på din medlemsside - mange har allerede gjort det, men der mangler en del. Så har du en mailadresse, vil vi meget gerne, at du bruger den her. Ifm. den nye hjemmeside får du tilsendt en kode og det er nemmere at den sendes direkte til dig. Det samme gælder, hvis du har glemt dit kordeord. Ib Krarup/Irene Henriksen

DFT nr. 5 på hjemmesiden

DFT nr. 5 2018 kan nu læses på hjemmesiden, det kræver dog at du som medlem logger dig ind. Er du ikke medlem endnu, kan du kontakte os på mail: danfil@danfil.dk. Bladet er klar til forsendelse med PostNord sidst på ugen. Irene Henriksen

Oprettet: 12. November 2018

Repræsentantskabsmøde 2020

Bestyrelsen har på sit møde lørdag den 03.11.18 fastlagt datoen for Repræsentantskabsmødet i 2020. Det foregår igen på Severin i Middelfart den 12.09.20. Foto er fra Repræsentantskabsmødet i september 18 taget af Torben Lethraborg. Irene Henriksen

Oprettet: 7. November 2018

Stor Auktion og Byttedag Skive Frimærkeklub

Skive frimærkeklub holder frimærkeauktion, byttedag og vurderings dag i Spøttrup Kulturhal, Nørremarken 1, 7860 Spøttrup søndag 11.11 kl. 10-16. Har du en samling enten frimærker eller mønter står vi parat til at vurderer den for dig, vi har besøg af et af Danmarks største experter inden for ældre danske frimærker,.

Stort tag selv bord, tombola, Møntklubben, aktiviteter for børn, handlende. Der vil også være en udstilling med posthuse og brevsamlingssteder i Salling som viser forsendelser sendt fra de enkelte steder. Auktionslisten kan rekvireres på info@fotografthomsen.dk. Der er gratis adgang og man kan vinde et skillings brev på indgangs billetten,  der kan også købes mad og drikke. Foto er fra byttedagen 2016. Irene Henriksen

Oprettet: 6. November 2018

Udstillerliste NFT 125 år

Den samlede udstillerliste for NFT i 125 år den 17. og 18. november kan ses her. Husk at besøge klubudstillingen i Vartov København - se nærmere detajler på KPKs hjemmeside her. Irene Henriksen

Oprettet: 5. November 2018

Byttedag i Tarm

Søndag den 04.11 afholdt STØV-fri den 32. byttedag på Seniorgården i Tarm. Det gamle postkontor, kræmmere og en handler var tilstede, der var amerikansk lotteri samt andre præmier. God aktivitet ved byttebordene og dagen sluttede med auktion over knap 300 lot. Der er flere foto på vores Facebook site. Irene Henriksen

Oprettet: 4. November 2018

Byttedag i Nykøbing Falster 04.11

Søndag d. 4 november afholder Nykøbing Falster Frimærkeklub sin årlige byttedag. Det foregår på Sophieskolen Merkurs Plads 4 4800 Nyk. F. fra kl. 10.00 til 15.00  Vi ser frem til en hyggelig dag, med et godt fremmøde, så der vil være rig mulighed for køb, salg og bytte af medbragte effekter. Formidlingssalg kl. 13.30 med ca. 80 lots. Mulighed for køb af mad og drikkevarer til rimelige priser. Se mere på vores hjemmeside: nykfrim.dk. Vi ses den 4 november. Foto er fra byttedagen 2015 taget af Leif Ørndorf. Stig Jacobsen/Irene Henriksen

Oprettet: 1. November 2018

Julemærke 2018

Julemærket 2018 blev offentliggjort den 29.10 af Kronprinsesse Mary. Årets kunstner er Peter Madsen, der nok er en af Danmarks mest kendte serietegnere, og i år føjer han Julemærketegner til CV’et. Peter Madsen har illustreret tegneserier, bibelfortolkninger og børnebøger. Derudover er Peter forfatter og filmskaber, og som foredragsholder har han holdt mere end 1000 foredrag om sit arbejde som illustrator i løbet af de seneste 20 år. 
Julemærket kan købes her hos Julemærkehjemmet. Der findes som altid forskellige muligheder - helark, miniark, megamærker mm. Kan selvfølgelig også købes på postudleveringssteder. Irene Henriksen

Oprettet: 29. Oktober 2018

Fra byttedagen i Silkeborg

Søndag den 28. oktober afholdt Silkeborg Frimærkeklub byttedag med efterfølgende anvisningssalg. Jeg var desværre forhindret i at deltage, men Leif Ørndorf har venligst stillet en række foto til rådighed. Der er flere foto på vores Facebook site. Irene Henriksen

Oprettet: 29. Oktober 2018

Posthistorisk superlørdag

Dansk Posthistorisk Selskab har igen et nyt tiltag - en posthistorisk superlørdag. Programmet er sammensat, så man kan komme og gå som man har lyst til, og mellem programpunkterne er der tid til at bytte materiale og hyggeligt samvær. Der er åbent for alle, også ikke-medlemmer. Er du allerede medlem, opfordres du til at tage en gæst med.
Dagen igennem vil der være salg af posthistorisk litteratur til meget lave priser. Dagen finder sted lørdag den 17. november kl. 10-16 i Priorparken 860 Brøndby. Program kan ses på https://dphs.dk/. Vel mødt. DPHS/Irene Henriksen

Oprettet: 28. Oktober 2018

Årets Postkortsamler 2018

På generalforsamlingen den 29.09 kårede Dansk Postkortsamler Klub årets postkortsamler. I år var det dog ikke mindre end 3 personer, der fik titlen - Henrik Selsøe Sørensen, Claus Boie og Gorm Christensen for deres fantastiske bog FRA BILLEDHILSEN TIL POSTKORT. Danmarks Filatelist Forbund ønsker tillykke. Foto viser formand Niels Vad, Henrik Selsøe og Claus Boie - Gorm Christensen var desværre ikke tilstede. Irene Henriksen

Oprettet: 26. Oktober 2018

DJURS 2019 den 30-31. marts 2019

Udstillingsudvalget har afholdt møde nr. 2 i forbindelse med tilrettelæggelsen af frimærkeudstillingen Djurs 2019, der arrangeres af Djurslands Filatelistiske Højskole og Hornslet FrimærkeKlub i samarbejde.
Udstillingsudvalget orienterede om at arbejdet med kataloget skrider planmæssigt frem, ligesom reservation af rammer også følger planen. Frimærkeudstillingen vil lige som Hornslet 2018 blive afholdt i de hyggelige lokaler på Områdecenter Rosengården, Tingvej 22, 8543 Hornslet. Rammelejen er dkr. 90,00 pr. rammeside. I forbindelse med udstillingen afholdes der Palmares lørdag aften. Du finder alle praktiske oplysninger så som udstillings reglement, hvilke klasser du kan udstille i samt anmeldelsesskema, på https://djursfilateli.dk/djurs2019/ Erik Sørensen/Irene Henriksen

Oprettet: 26. Oktober 2018

Foredrag i Aabenraa Frimærkeklub

Aabenraa Frimærkeklub skriver, at de på klubmødet mandag den 22.10 havde besøg af Henrik Svelmøe Hansen som fortalte om stålstik og deres varianter mellem 1933 og 1960. Han viste flere af sine spændende objekter. Desuden havde Henrik sine udstillingsplancher med, som stolt blev vist frem. Der var livlig diskussion og debat omkring plancherne. Medlemmerne var meget fascineret af Henriks arbejde og viden på området. Henrik L. Petersen/Irene Henriksen

Oprettet: 24. Oktober 2018

Opdatering Erik Sørensens artikelsamling

Erik Sørensen Grenå skriver, at han igen har opdateret sin filatelistisk database, med 150 nye titler på artikler fra filatelistiske bøger, tidsskrifter og udstillings kataloger m.m.
Databasen der ligger til fri afbenyttelse, indeholder nu mere end 5700 titler af filatelistisk art, kan ses og downloades i Excel format. Du kan gå direkte til siden via dette link 
http://grenaaposthistorie.dk/om/arkiv/
 Så hvis der er et filatelistisk emne du mangler oplysninger om kan du måske finde det du søger her. Der er også søgefunktion Excel versionen. Irene Henriksen

Oprettet: 23. Oktober 2018

Samlermesse Hillerød

Den nordsjællandske samlermesse i Hillerød søndag 21.10 blev godt besøgt - ca. 1500 samlere af alverdens samlerobjekter. Tidligere lå arrangementet om lørdagen, men det var en god ide at flytte det fra lørdag til søndag, da der var ca. dobbelt så mange gæster i år. Frimærkerne var også godt repræsenteret - bl.a. af nogle klubber under Danmarks Filatelist Forbund: Fløng-Hedehusene, Hillerød, Helsingør og Postkortklubben. Irene Henriksen  

Oprettet: 23. Oktober 2018

Opdatering Karstens Jensens opslagsværk

Karsten Jensen har opdateret sit store opslagsværk Danske frimærkefrankerede forsendelser til og fra udlandet 1851-1905. Værket er til fuld rådighed for alle DFFs medlemmer og kan åbnes på hjemmesiden www.danfil.dk, når du er logget ind. Irene Henriksen

Oprettet: 21. Oktober 2018

Indkøbskurv

Kalender - 19. Nov. 2018

The Great War

23. Nov. 2018 - 00:00

Udstillinger

FEPA udstilling i Verona Italien

Læs mere

Motivtræf Herlev

24. Nov. 2018 - 10:00

Byttedage

De Danske Motivsamlere og Herlev Frimærkeklub holder Motivtræf i Marielyst Herlev Hovedgade 172 2730

Læs mere

Byttedag og Samlermesse Frederikshavn

24. Nov. 2018 - 10:01

Byttedage

Maskinhallen Skolegade 8 9900 Frederikshavn

Læs mere

Byttedag Støvring

25. Nov. 2018 - 10:01

Byttedage

Stubhuset Grangårdsvej 11. Stort anvisningssalg mm, se næste side

Læs mere

Byttedag Stubbekøbing- OBS ny adresse

25. Nov. 2018 - 10:01

Byttedage

Stubbekøbing Hallen Gl. Landevej 1 4850 Stubbekøbing. Anvisningssalg mm, se næste side.

Læs mere

Se hele kalenderen ...