PR udstiling

For at skaffe nye medlemmer er det godt at afholde forskellige former for frimærkeudstillinger, hvor præstationen ikke er i fokus, men hvor det drejer sig om at få folk i tale og præsentere vores fantastiske hobby.

Steder 
Man skal selvfølgelig vælge de steder, hvor der kommer mange publikummer i forvejen. Centertorvet i et indkøbscenter er oplagt, og her kan man ofte få lov til at være uden de store udgifter. Skal det gøres billigt, og det skal det jo oftest, kan eget mødelokale anvendes, eller man kan låne et lokale af den lokale kommune. Lokalet skal helst være placeret så centralt som muligt i forhold til nem adgang for publikum i den daglige færdsel i byen. Sørg for, at man også har mulighed for at stille bilen i nærheden. Nem adgang for gangbesværede.

Tidspunkt
Hvis det sker i et indkøbscenter, er tiden næsten givet på forhånd, idet man kan vælge fredag aften og lørdag. Andre steder vil det være naturligt at vælge lørdag eller søndag. Henvender man sig til børn og unge mennesker, er efterårsferien, påskeferien og juleferien gode. Her eftersøger de aktiviteter, så her skal udstillingen suppleres med aktiviteter og konkurrencer omkring alverdens frimærker.

Standen
Hvor stor – eller rettere hvor lille (lille og effektiv) – kan en udstilling så være? Der skal være en disk, hvor interesserede kan betjenes og serviceres, samt fra 10-30 rammer.

Disk - bemanding
Denne skal placeres således, at det naturligt er her, at publikum henvender sig.
Det vil sige, at der skal være blikfang her i form af farverig planche eller plakat, eller en person med speciel påklædning (bluse med påtryk). En person, der opfører sig ligesom standholdere på messer – aktivt trækker personer ind på standen: "Kan jeg hjælpe dig? " – "Samler du på frimærker? " – "Nu skal du se noget spændende! " – "Vil du have et godt tilbud? " – "Send konen/manden på indkøb – så skal du bare se her! " 
– eller andet afpasset ens egen personlighed.
Ud over denne person skal der være 3-4 yderligere personer:
Få en god snak og skabe personlige forhold. "Sælge" klubben.
Vise og forklare samlingerne i udstillingen.

Hyggeligt miljø
Signalér hygge omkring standen. Der skal være personer både med slips og i sweater. Til samtalerne kan der være et par polstrede stole tæt ved skranken. Husk at man skal hilse smilende omkring, hvis man ser en, man kender. Man kan have et glas med bolcher til børnene, samt en kop kaffe til de voksne, der kommer ind på standen. Lad dem stå op og drikke den, ellers bliver standen til en hvileplads. Man kan også have små pergamentposer med nogle billige frimærker til at uddele til børnene og "barnlige" voksne.
I standen skal man kunne udlevere brochure om klubben, eventuelt om naboklubberne og forbundet. Få fat i ældre numre af DFT til uddeling.

Rammerne
Indholdet i rammerne skal være noget, der sælger frimærkehobbyen. Det vil sige, at man primært skal udstille temasamlinger, Åben klasse og enkeltrammer (her kunne man så vise en ramme med klassisk Danmark).
Et par af emnerne bør koncentrere sig om ting, der er i fokus netop nu 
1) Lokalhistorie 
2) Slægtsforskning 
3) Postkort med lokale motiver.
Lad rammerne danne rummet i standen.
Fremviserne fra klubben skal præsentere samlingerne på en positiv måde. Fremhæve 2-3 "fantastiske" ting ved hver samling spændende fra idé over opsætning til spændende objekter. De skal også fremhæve de yderligere muligheder, der opstår ved frimærkesamleri, når man bliver medlem af en frimærkeklub – og selvfølgelig specielt i den aktuelle klub. Man lærer specialisering omkring frimærkegrupperne, man dygtiggøres via foredrag om mange forskelligartede emner, man lærer at sætte frimærkesamlingerne op, samt at få størst mulig glæde ud af netop den form, man selv vil samle frimærker på.
Der må ikke bruges negative ord/sætninger om ting, man ikke selv personlig synes om: Postkort, telekort, førstedagskuverter, ubrugte frimærker og lignende. Det kan jo være lige disse områder, som det kommende nye medlem er interesseret i, og alle muligheder i klubben skal præcenteres – ikke personlige meninger. Brug "Det lyder spændende!"

Annoncering
Hvis man sætter en lille annonce i lokalavisen, får man ofte mulighed for at komme med en lidt større artikel med omtale et andet sted i avisen. Man kan også få arrangementet nævnt i lokalradioen. Det er billigt at være medlem for at få denne mulighed.
Farvede A3 eller A4 plakater udskrevet på inkjetprinter eller tilsvarende på butiksdøre er også et godt blikfang.
Opslag med lille annonce suppleret med placering i kalenderen i DFT. Der sendes løbesedler rundt til alle naboklubberne.

Indkøbskurv

Kalender - 17. Dec. 2017

Den Tofarvedes seminar er flyttet

5. Jan. 2018 - 00:01

Møde

Den tofarvede studiegruppe afholder seminar 2018 på Marinestation Odden.

Læs mere

Byttedag i Bolbro Hallen

14. Jan. 2018 - 10:00

Byttedage

I Bolbro Hallen på Friggasvej 14, 5200 Odense V.Krejlerborde kan bestilles på tlf. 40 16 78 09. 
 

Læs mere

Byttedag Hadsund

14. Jan. 2018 - 10:01

Byttedage

Foregår på Hadsund Skole

Læs mere

Formidlingssalg Mønt og frimærkeklubben Hanherred

20. Jan. 2018 - 11:00

Auktion

I Mølleparkcenteret Elmevej 1 9460 Brovst med eftersyn fra kl. 9.00

Læs mere

Byttedag Aalborg Philatelistklub

21. Jan. 2018 - 09:00

Byttedage

Uden handlere og krejlere, kun byt, på Vejgaard bibliotek, nærmere info følger

Læs mere

Se hele kalenderen ...