Servicering af medlemmerne

Der tages her udgangspunkt i frimærkesamlerne, der er medlem af de forskellige frimærkeklubber.
Hvad tilbydes disse medlemmer i klubberne og via dette medlemskab, hvad tilbydes de af forbundet?

Tilbud til medlemmerne i klubberne
Klubben er jo et fællesskab om en interesse: at samle på frimærker. I en frimærkeklub får du viden om, hvorledes du på bedste vis samler på frimærker. Denne viden opbygges løbende via kurser, foredrag og praktisk formidling. Alle medlemmer har mulighed for at samle netop på det niveau, de ønsker. Desuden er der mulighed for at erhverve manglende materiale til en helt anden pris, end prisen hos frimærkehandler, auktioner eller på netauktioner. Det bedste er sikkert det sociale samvær og de tætte relationer, der bygges som et netværk gennem medlemskabet af klubben.

Tilbud til klubmedlemmerne fra forbundet
Er du medlem af en af DFF’s medlemsklubber, er der mange fordele og tilbud, du kan udnytte via dit medlemskab:

1. Du får leveret medlemsbladet Dansk Filatelistisk Tidsskrift (DFT) på 80 sider seks gange årligt. Bladet er fyldt med artikler, læserbreve, byttedagskalender, nyheder indenfor litteratur og frimærkeudgivelser m.m.

2. I DFT er der også 5-6 sider med medlemmernes petitannoncer. Her har du også selv mulighed for seks gange om året at indrykke din egen annonce gratis.

3. DFF har et stort bibliotek og tidsskriftssamling med tilknyttede bibliotekarer, hvor medlemmer har mulighed for gratis at låne diverse filatelistisk litteratur, fagbøger, specialkataloger m.m.

4. Du kan købe og sælge gennem DFF’s dubletcirkulation eller via DFFs netsalg.

5. Du kan deltage i DFF’s byttering, som er en form for dubletcirkulation men man bytter i Stedet for at betale.

6. DFF har regionale hjemmesider, hvor din klub har sine egne sider. Her kan du følge klubbens aktiviteter.

7. Som medlem af DFF kan du udstille din samling på en frimærkeudstilling, hvor samlingen bliver bedømt af kvalificerede og anerkendte dommere. Desuden har du mulighed for at kvalificere dig til nationale, nordiske og internationale udstillinger.

8. DFF samarbejder med Post Danmark Frimærker, der på mange måder støtter DFF’s arbejde. Vi har f.eks. fået ændret maskinafstemplingerne og fået genindført håndstempler på en række postkontorer landet over til glæde for dig som frimærkesamler.

9. DFF støtter juniorarbejdet for at sikre fremtiden for vores fælles hobby.

10. Du tilbydes også gennem forbundet at deltage i et kæmpe netværk af klubmedlemmer med fælles interesse. Spændende mennesker som du hele tiden møder på udstillinger og på byttedage rundt omkring i Danmark – eller hele verdenen!

Indkøbskurv

Kalender - 21. Sep. 2018

Repræsentantskabsmøde 2018 med nyt indhold

29. Sep. 2018 - 09:30

Møde

Kursuscenter Severin Skovsvinget 25 5500 Middelfart. HSUK tilmelding, også om eftermiddagen.

Læs mere

Postkortets Dag

29. Sep. 2018 - 10:00

Byttedage

Husk tilmelding. Fra 10-16 foredrag, byttedag osv. Kl. 16 generalforsamling for medlemmer.

Læs mere

TREKANTBYTTE 2018 Vejle, Kolding, Fredericia og Mi

30. Sep. 2018 - 09:01

Byttedage

Idrætshallen Fredericia Gymnasium Nørrebrogade 88 Fredericia. Se mere på næste side

Læs mere

Byttedag Vesthimmerland

6. Oct. 2018 - 10:00

Byttedage

E-huset Kirkegade 4 9600 Aars. Ingen handlere og krejlere

Læs mere

Byttedag Hjørring Filatelistklub

6. Oct. 2018 - 10:01

Byttedage

I Bingohallen Grønnevold 2 Hjørringnærmere info følger

Læs mere

Se hele kalenderen ...